Forfattere:

Juan Tan, Mathias V. Wehde, Frederik Brønd & Per Kalvig

MiMa_Rapport_2020/2 (ca. 8 mb)

Global befolkningsvækst og øget købekraft fordrer bedre udnyttelse af mineralske ressourcer og har affødt politisk fokus på bæredygtighed og cirkulære materialekredsløb, som det bl.a. er udtrykt i FN’s Verdensmål. Genanvendelse af metaller fra jern- og metalskrot kan potentielt være et væsentligt bidrag til øget bæredygtighed, men er udfordret af betydelige tab af metaller relateret til utilstrækkelig indsamling, skrotbearbejdning og omsmeltning. Tabene skyldes bl.a., at metaller typisk anvendes som materialer bestående af blandinger af metaller – legeringer – som teknologisk er vanskelige eller be kostelige at skille ad. Men der foreligger meget lidt viden om omfanget af materialetabene. Scrap-Track-projektet blev derfor igangsat for at skaffe mere viden om: (i) hvilke legeringsmetaller der er ’blinde passagerer’ i eksporten af dansk jern- og metalskrot; (ii) det volumenmæssige omfang af legeringsmetallerne; og (iii) hvilke af disse legeringsmetaller, der ikke genvindes funktionelt eller helt mistes under omsmeltningen, og dermed er lækager i det cirkulære kredsløb.Undersøgelsen er primært baseret på danske og internationale statistiske data fra 2017, samt interview med eksperter fra industrien.

Analysen viser, at følgende 18 metaller er de hyppigst forekommende legeringsmetaller i dansk metalskrot: aluminium, bismut, bly, gallium, jern, kobber, kobolt, krom, magnesium, mangan, molybdæn, nikkel, niobium, tin, titan, vanadium, wolfram og zink. Hovedparten af de eksporterede legeringsmetaller er knyttet til jern- og stålskrot og omfatter især krom, mangan, molybdæn og nikkel. Den danske skrotbranche omfatter ca. 100 virksomheder. Da der ikke længere er smelteværker i Danmark, og der blot er nogle få støberier, som de eneste danske aftagere af skrot, eksporteres hoved-parten af jern- og metalskrot til udlandet. Tyskland og Sverige er de største aftagere af dansk skrot med voksende eksport til Kina, Indien og Tyrkiet. I 2017 udgjorde eksporten ca. 1,6 mio. ton jern- og stål-skrot, 91.000 ton aluminiumskrot og 34.000 ton kobberskrot til en samlet værdi af ca. 5 mia. kr. Undersøgelsen konkluderer, at genvinding af skrotmetaller ikke er cirkulære og peger på, at for jern- og stålskrot tabes især kobber, tin og bismut; for aluminiumskrot tabes især zink, magnesium, tin, bly og bismut, og for kobberskrot er det især legeringsmetallerne jern, aluminium, mangan og magnesium som tabes. Med mere viden om årsagerne til tabene kan de cirkulære kredsløb forbedres.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.