Kritiske råstoffer
Råstoffer er afgørende for Danmarks økonomi. De danner fundamentet for fremstillingsindustrien, der producerer de varer og applikationer, som bruges i vores hverdag og i moderne teknologier. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en pålidelig og uhindret adgang til råstoffer i EU og over hele kloden. Nogle råstoffer er dog særligt vigtige og sårbare – dem kalder vi for kritiske råmaterialer.
Knaphed
Knaphed på råstoffer skyldes strukturelle problemer; Jordens ressourcer er ikke ved at slippe op. Men da de ikke dannes igen, er det vigtigt at passe godt på dem og sikre at de bliver anvendt bæredygtigt.
Knaphed på metaller og andre mineralske råstoffer kan skyldes monopolisering i den primære produktion eller længere nede i forarbejdningskæden. Det var fx tilfældet med Kinas kontrol over både udvinding og de fleste andre led i forsyningskæden af sjældne jordartsmetaller (REE). Knaphed kan også bero på, at nogle lande dominerer vigtige dele af forsyningskæderne, som det er tilfældet med forsyningen af kobolt (vigtig i fx batterier), som især brydes i DR Congo, og overvejende forarbejdes i Kina. Men knaphed på råstoffer kan også forårsages af pludselig efterspørgsel på et givet råstof, som er større, end den etablerede infrastruktur med miner, smelterier og raffinaderier kan nå at omstilles til. Eksempelvis er der aktuelt risiko for, at et hurtigt voksende batterimarked medfører forsyningsproblemer for visse råstoffer, som kobolt og grafit. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne analyserer forsyningssikkerhederne for deres råstoffer/råvarer, og etablerer handleplaner for hvordan forsyningssvigt kan afværges.
Kritikalitet
Nogle råstoffer er særligt vigtige for samfundet og nogle af disse har faktisk en lav forsyningssikkerhed. Man kalder disse for kritiske råstoffer. Siden 2010 har EU komissionen vurderet, hvilke råstoffer der er kritiske for den europæiske økonomi, og deres seneste rapport fra 2020 udpeger 30 kritiske mineralske råstoffer. Det drejer sig hovedsageligt om metaller, hvor Kina er den dominerende producent:
- Antimon
- Baryte
- Beryllium
- Bismuth
- Bor
- Kobolt
- Coking kul
- Flour
- Gallium
- Germanium
- Hafnium
- HREE
- LREE
- Indium
- Magnesium
- Naturlig grafit
- Naturlig gummi
- Niobium
- PGM
- Fosfat
- Fosfor
- Scandium
- Silicium metal
- Tantalum
- Tungsten
- Vanadium
- Bauxite
- Lithium
- Titanium
- Strontium
Kilde: EU kommisionen 2020
Råstoffer til energisektoren
De internationale politiske aftaler vedr. omstilling af energiproduktionen fra kul, olie og naturgas til nye ‘grønne’ teknologier går hurtigt i disse år. Og i Danmark udgør den grønne energiproduktion 30 % af den samlede energiproduktion. Men den ‘grønne’ omstilling forudsætter, at der er råstoffer nok og til en pris markedet kan betale, til at fremstille alle vindmøllerne, solcellerne, el-bilerne, varmepumperne, batterierne osv. Nogle af disse nøgleråstoffer er vurderet som kritiske af EU; og kun en meget lille del kan fremskaffes fra de cirkulære materialekredsløb.
Grøn omstilling skaber efterspørgsel på ’grønne’ råstoffer
Antallet af vindmølleparker og størrelsen af møllerne vokser, ikke bare i Danmark, men i hele verden, og det giver et stigende forbrug af råstoffer til vindmøller. Eksempelvis bruges der omkring 2.400 ton beton, 600 ton stål, 18 ton kobber og 1 ton sjældne jordartsmetaller til fremstilling af én 6 GW landbaseret vindmølle (USGS 2011, DOE 2011). Til fremstillingen af solceller anvendes bl.a. følgende metaller: silicium, bor, titanium, gallium, alumium, kobber og sølv, og efterspørgslen er hastigt voksende. Stigende efterspørgsel på batterier giver stigende efterspørgsel på især bly, kobolt, lithium og grafit. I takt med den omstillingen øges den internationale konkurrence om de ”grønne” råstoffer med en betydelig forsyningsrisiko til følge. MiMa har bl.a. analyseret den forventede markedsudvikling for de sjældne jordartsmetaller i EU (EURARE rapport), som er nøgleråstoffer til mange af de grønne teknologier.
Grøn energiproduktion i Danmark
Indtil videre dækkes ca. 35 % af Danmarks samlede energiforbrug af vedvarende energikilder, hvoraf vindmøllestrøm udgør næsten halvdelen. Med i opgørelsen tæller ikke danske virksomheders aktiviteter i udlandet (skibsfart, flytrafik osv.). Senest er der set en stigende udbygning af solceller, solvarme og bio-naturgas. Regeringens mål er at 100 % af Danmarks forbrug skal dækkes af vedvarende energikilder i 2050.
VI TILBYDER
UDGIVELSER OG AKTIVITETER
Strategi, politik og værdikædeanalyser
Når der træffes politiske beslutninger i relation til den grønne omstilling, involverer dette forbrug af en lang række råstoffer. En del af de nye teknologier er baseret på råstoffer, som EU Kommissionen har defineret som kritiske, hvilket betyder at forsyningerne ikke er sikre. Det gælder fx de sjældne jordartsmetaller, som bl.a. bruges til vindmøller. Med en værdikædeanalyse kan man forklare, hvordan markedsmekanismer, lovgivning og dynamiske forhold påvirker udfaldet af bestemte investeringer og beslutninger. Disse oplysninger er nødvendige for at beslutningstagere kan træffe hensigtsmæssige valg.
Netværk
MiMa afholder og deltager i netværksaktiviteter, ikke bare i Danmark, men også i EU.
Scenarieanalyse
Hvad bliver det fremtidige råstofbehov? Kan den grønne omstilling gennemføres, uden at prisen på råstoffer stiger? Spørgsmålene er mange, og vi adresserer dem med scenariebaserede analyser.